NNON er et nordisk konceptuelt designfirma. Derfor sidder vi jo ikke i saunaen og pisker hinanden med birkekviste, men vi har travlt med at skabe løsninger indenfor branding, industrielt og grafisk design, strategi og internationalisering.
NNON er Karstens hjertebarn, som han har opbygget sammen med sit netværk af kreative mennesker. Han opdagede, at hans lyst til at skabe meningsfulde ting – drevet af hans passion for rejser og forretning – kunne ende med noget der på samme tid var fantastisk og sjovt. Da de satte sig ned havde de alle noget at bidrage med. Karsten og hans team smøgede ærmerne op og begyndte med deres livsdesign, deres nye udgangspunkt. De er de stiftende medlemmer af NNON.
Karsten Nielsen, MBA Strategic Leadership – CEO & Creative Director
Den første nomade i flokken. Med NNON realiserede Karsten sin drøm om at skabe et firma, der kunne kombinere hans passion for forretning, rejser og eventyr. Gennem sine resultater inden for salg og eksport, hos internationale firmaer, har Karsten med stor succes åbnet nye markeder på tre forskellige kontinenter. Selv når han ikke er på arbejde, kan denne nomade ikke sidde stille. Når arbejdet hviler finder du højst sandsynligt Karsten på en cykel gennem det åbne danske landskab med et stort smil på læben.
Karstens fokusområder er industrielt design, designkoncepter, innovation, forretningsudvikling, eksport, internationalisering og strategi.
Jonas Gaarde, cand. arch. Arkitektur og Industrielt Design – Creative Director
Denne prisvindende nomade er en omvandrende kreativ schweizerkniv, der kan løse enhver udfordring inden for design. Jonas har allerede været med til at designe hundredvis af produkter som for eksempel apparater til elektronisk kommunikation og underholdning, lamper, ure, smykker, køkkentøj, møbler, scenografi og vindmøller. Når denne kreative, knivskarpe mand ikke grifler udkast på sin blok, eller tryller 3D modeller frem, finder du ham i sin hjemmebiograf fuldstændigt opslugt af en af de klassiske sci-fi film, hans samling er så fuld af. Favoritten over dem alle? Blade Runner!
Eller du kan finde ham i hans køkken, hvor han er i gang med at skærpe sine evner og i færd med at lægge billeder af dette op på Facebook. Hvor vi andre dødelige tager den nemme løsning og river gulerødderne på rivejernet, tager Jonas kniven og snitter og hakker gulerødderne til et orange bjerg af bittesmå saftige firkanter. Imponerende – men også en smule skræmmende.
Jonas’ fokusområder er produktdesign og konceptudvikling.
Betina Nielsen, MBA Strategic Leadership – Chief Marketing Officer
Denne nomade er NNON’s kommunikationshøvding. Mange firmaer har draget nytte af Betinas ekspertise og jordbundne tilgang. Hun er den ultimative projektleder, og sikrer at forventningerne men ikke budgettet, overstiges. Med en MBA i Strategic Leadership er denne nomade en kombination af fysisk kraft og hjernekraft. Betina er kendt for effektivt at gennemføre møder, mens hun løbertræner 10 kilometer.
Betinas fokusområder er branding, marketing, proces og strategi.
Gitte Nielsen – Social Media Expert
Denne nomade kender sin SEO til fingerspidserne. Som leder af netværket ‘NNON’s Nomads’, er Gitte kvinden der sørger for at kæde ‘socialt’ og ‘netværk’ sammen på NNON’s medieplatform, hvor alle kan bidrage og udveksle ideer og inspiration om skandinavisk design. Ud over sit arbejde hos NNON, har Gitte i sommeren 2014 afsluttet sin uddannelse som administrationsøkonom ved det danske erhvervsakademi Dania.
Gittes fokusområder er kommunikation, online/sociale medier og SEO.
Rikke Boe – Ekstern Grafisk Designer www.rikkeboe.dk
Nomaden der trækker nye streger i sandet. Gennem sit rene, enkle og unikke design skaber Rikke et harmonisk visuelt udtryk, som er blevet hendes kendetegn. Rikke har udviklet en bred serie af grafiske løsninger til internationale firmaer, både store og små, der er ivrige efter at bevæge sig ind i det skandinaviske designs hellige haller.
Rikkes fokusområder er visuel kommunikation, grafisk design og grafisk-ledelse.
Mere på vej…
NNON-stammen
Teamet hos NNON er en blanding af mange forskellige nomader. De har mange års erfaring med at skabe konceptuelle designløsninger i et stærkt Skandinavisk formsprog til individuelle behov. Vi er grafiske designere, industrielle designere, ingeniører, eksperter i sociale medier, specialister i strategisk kommunikation, tekstforfattere og fotografer.
NNON’s team arbejder også sammen med en stamme af talentfulde professionelle mennesker, der er baseret i Skandinavien. De er mestre i at levere kreative løsninger til internationale firmaer.
NNON blev grundlagt i 2011 og ejes af Karsten Nielsen.