Tommerup Kister

NNON har hjulpet kisteproducenten Tommerup Kister med deres eksportstrategi. Tommerup Kister eksporterer nu til mere end 10 lande og har yderligere fire lande som kommende markeder. Firmaet har også udviklet sig fra udelukkende at fokusere på produktion til også at sørge for distribution og den oplevet service. www.tommerup-kister.dk www.tommerupkister.com

Tommerup Kister er en mellemstor dansk virksomhed, der producerer kister. Virksomheden ligger i Glamsbjerg, på den smukke danske ø, Fyn. I 2010 fejrede Tommerup Kister sit 100-års jubilæum med at lancere en ny serie kister til begravelsesbranchen. Efter lanceringen stod det klart, at kisterne også havde appel på det internationale marked. Tommerup Kister var i en gunstig position og kunne blive en af de første producenter af kister, med mulighed for at eksportere i stor skala.

Baseret på denne mulighed for internationalisering, gik Tommerup Kister og Karsten og Betina sammen og begyndte et samarbejde i 2011. Vi startede med at opbygge et brand rettet mod både det nationale og internationale marked. Dette omfattede også at finde de rigtige samarbejdspartnere på udvalgte markeder, organisere lanceringen, udfærdige og udføre PR og marketingplanen samt fastlægge markedsstrategien.

I dag eksporterer Tommerup Kister sine produkter til mere end 10 lande og arbejder på at åbne yderligere fire markeder. Siden Tommerup Kister begyndte at arbejde sammen med NNON, har virksomheden udviklet sig fra en typisk produktions-virksomhed til også at sørge for både distribution og service. Baseret på dette sunde resultat og den stærke markedsposition, har Tommerup Kister fusioneret med den største producent af kister i Skandinavien – og er klar til yderligere internationalisering og vækst.

For os, nomader hos NNON, har denne færd været en fantastisk oplevelse. Vi lærte alt om dette relativt statiske marked, dets kultur og traditioner. Og vi arbejdede sammen med nogle fantastiske mennesker, der ved, hvor dyrbart livet er.